Tyskland

Tyskland er omgivet af land på alle sider – med undtagelse af to kyststrækninger, der vender ud mod hhv. Nordsøen og Østersøen. Landet grænser op til i alt ni forskellige lande: Polen i øst, Tjekkiet i sydøst, Østrig og Schweiz i syd, Frankrig i sydvest og endelig Luxembourg, Belgien og Holland i vest. Tysklands kystlinie brydes af halvøen Jylland, hvis sydlige ende danner grænse mellem Tyskland og Danmark.

Delstater

Baden-Württemberg, Bayern, Berlin, Brandenburg, Bremen, Hamburg, Hessen, Mecklenburg-Vorpommern, Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Schleswig-Holstein Thüringen

Historie

Det landområde, som Tyskland dækker nu til dags, var i store træk afgrænset allerede i 900-tallet e.Kr., da hertug Konrad af Franken blev konge over den tysktalende, østlige del af Frankerriget, som var blevet grundlagt adskillige århundreder tidligere. Under sachserkongen Otto 1. (936-973 e.Kr.) skete der en udvidelse af Tysklands territorium. I 1274 førte den østrigske Rudolf af Habsburgs tronbestigelse imidlertid til en lang periode under østrigsk herredømme. Martin Luthers protestantisme i 1500-tallet fik såvel nationalistiske som religiøse lidenskaber til at flamme op og bryde ud i lys lue i Bondeopstanden i 1524, som imidlertid blev slået ned med hård hånd. Derpå fulgte nu mere end hundrede års religionskrige, som kulminerede med Trediveårskrigen (1618-48) samt store ødelæggelser, men som også førte til, at de tyske stater fik ret til religionsfrihed, men dog ikke til selvstyre.

Østrig var blevet svækket af mange års krig, hvilket ansporede de enkelte tyske stater, som f.eks. Sachsen, Hannover og Preussen/Badenburg til at øge deres magt. I 1700-tallet, under Frederik den Store, udviklede Preussen sig til en europæisk stormagt, der vandt herredømmet over store dele af nutidens Polen. I slutningen af 1700-tallet løb Napoleons tropper både Østrig og Preussen over ende, men efter Napoleons nederlag i 1815 kom Presussen til at indtage en dominerende position i det tyske forbund. Officielt var dette forbund imidlertid stadigvæk under østrigsk styre. Men i 1866, under ledelse af Bismarck, overvandt preusserne de østrigske Habsburgere og fordrev disse fra Tyskland. Den preussiske sejr i den fransk-tyske krig i 1870-71 konsoliderede Preussen som en ledende europæisk stormagt og bragte Nord- og Sydtyskland sammen i dannelsen af et forenet tysk kejserrige (Das Deutsche Reich), hvorefter kongen af Preussen også var tysk kejser.

Tysklands ekspensions-ambitioner samt den aggressive hær, der i slutningen af 1800-tallet gradvist var blevet opbygget, førte til internationale spændinger, der omsider kom til udbrud i Første Verdenskrig. Efter krigsnederlaget skulle Tyskland rejse sig igen. Kejser Wilhelm var imidlertid gået i eksil, men 1919 oprettedes den såkaldte Weimarrepublik – der fik en præsident samt en lovgivende forsamling, der var valgt ved almindelige valgret. Tabet af tysk territorium samt de hårde krav om krigsskadeerstatninger, der var blevet påtvunget Tyskland ved Versailles-traktaten, havde imidlertid fået folkets harme til at blusse op. I takt med den stadigt stigende inflation i 1920′erne samt den begyndende depression i slutningen af dette årti voksede denne harme yderligere. I 1933 lovede Adolf Hitler – der som leder af det nationalsocialistiske (nazistiske) parti NSDAP var blevet valgt til kansler – at bringe landet tilbage til sin tidligere indflydelse og magt.

Han oprettede et skånselsløst, tyrannisk regime, der bl.a. forfulgte den jødiske befolkning, og med invasionen af Polen i september 1939 til sidst kastede Europa ud i Anden Verdenskrig.

Mod slutningen af krigen blev et overvundet og ødelagt Tyskland delt i to hovedzoner, hvoraf den vestlige del blev administreret af England, Frankrig og U.S.A., medens den østlige del kom under sovjetisk styre. I 1949 resulterede dette i to enkeltstater: Forbundsrepublikken Tyskland i vest, der blev ledet af en demokratisk valgt regering, og den Tyske Demokratiske Republik (DDR) i øst, der lededes af en central, sovjetdomineret, kommunistisk regering. Som følge af denne deling blev de to Tysklande i de næste 40 år brændpunktet for “den kolde krig” i Europa.

Myndigheden over byen Berlin, der lå i den østtyske del af landet, blev imidlertid delt mellem Sovjetunionen, England, Frankrig og U.S.A. I 1961 blev Østberlin dog lukket for Vesten, idet den kommunistiske regering byggede en mur mellem den østlige og vestlige del af byen.

Da Sovjetunionen i slutningen af 1980′erne begyndte at vakle, førte bølger af uro i Østtyskland til regeringens sammenbrud og i oktober 1990 omsider til en genforening af hele landet – med Berlin som hovedstad. I december afholdtes valg i hele det genforenede Tyskland.

Landets politiske system bygger på den vesttyske forfatning, der foreskriver en forbundsdag (Bundestag), valgt ved almindelig valgret for en periode på fem år, samt en forbundspræsident, valgt af forbundsdagen for fem år, som formelt statsoverhoved.

Typografi

Den sydlige del af landet er generelt bjerg- og skovrigt. I den sydvestlige region, øst for Rhinen, der danner grænse til Frankrig, findes vidstrakte, skovdækkede højder, Schwarzwald, der er en udløber af de schweiziske Jurabjerge.

I øst hæver sig det tæt skovklædte bayerske højdedrag (Bayerischer Wald) langs Donaudalen og går derfra over i Alpernes imponerende bjergtinder, der længst mod syd strækker sig langs med grænsen mellem Østrig og Tyskland.

Den centrale del af Tyskland er også præget af et højland, der er en del af de bjerge og bakkedrag, der strækker sig fra Frankrig og helt over til Karpaterne i øst. Dette område er ligeledes dækket af tætte skove, især i de mere bjergrige områder. Terrænet i dalene er ofte stærkt kuperet og frugtbart, og her dyrkes i vidt omfang forskellige afgrøder samt vin. De højeste og mest forrevne bjergtoppe findes i Harzen samt i den nordlige ende af de Mellemtyske Bjerge. I den nordlige del af det centrale højland, hvor landet skråner ned mod lavlandet i nord, findes et område med frugtbar jordbund. Her dyrkes hvede, byg samt sukkerroer.

I Nordtyskland ligger en vidtstrakt, lav slette, der dækker ca. 1/3 af landets samlede areal. Dette område, som er en del af den nordeuropæiske slette, der mod øst strækker sig helt til Rusland, er præget af frugtbare græsgange og landbrugsland samt sandede heder og marskstrækninger. Et netværk af floder, der løber mod nord, især Elben og dens bifloder, afvander denne nordlige slette.

Omkring 1/3 af Tyskland er opdyrket. På store områder dyrkes der korn samt humle til det tyske øl, der er berømt over hele verden. I floddalene langs Rhinen og Mosel findes vidtstrakte områder med vinmarker. Husdyravl, der især omfatter kvæg og svin, er fortrinsvis koncentreret i den nordlige del af landet.

Industri, handel og kultur

Forarbejdningsindustrien, der fortrinsvis er koncentreret i Ruhrområdet, men også er udbredt i byerne Frankfurt, Stuttgart, München og Berlin, er hovednerven i tysk økonomi. Kul er det eneste mineralske råstof, hvoraf der findes store reserver i Tyskland, men i de seneste årtier er kullene imidlertid blevet stadig mindre betydningsfulde, da olien har afløst disse som brændstof til industrien. Jern- og stålproduktionen danner grundlag for en højt udviklet maskin- og automobilproduktion. Andre vigtige industrigrene omfatter f.eks. produktion af cement, kemikalier og elektronisk udstyr.

Genforeningens økonomiske problemer

Genforeningen førte til, at et af verdens mest veludviklede og effektive industrilande nu skulle forenes med et land, der var præget af manglende konkurrenceevne samt forældede metoder og udstyr.

Som følge heraf har Tyskland måttet opleve en betydelig økonomisk og social splittelse, og den mere velstående, vestlige del af landet har i vid udstrækning været forpligtet til at yde støtte til en forbedring af forholdene i øst. Alligevel findes der stadig store forskelle med hensyn til levestandarden i øst og i vest, og lønningerne i øst er stadigvæk væsentligt lavere end i den vestlige del af landet.

Overgangen til markedsøkonomi i det tidligere Østtyskland, med større vægtning af effektivitet, har samtidig medført en langt større arbejdsløshedsprocent end tidligere. Under det tidligere kommunistiske regime fandtes der praktisk talt ingen arbejdsløse.

Fakta og tal

• Officielt navn Bundesrepublik Deutschland
• Regeringsform Forbundsrepublik med tokammer-system
• Hovedstad Berlin
• Areal 356.910 km2
• Tidszone GMT + 1 time
• Indbyggertal 83.252.000
• Forventet indb. 2015 80.673.000
• Befolkningstæthed11233,2 pr. km2
• Gnsn. levealder 77,8
• Børnedødelighed (pr. 1000) 4,7
• Officielt sprog Tysk
• Andre sprog Frisisk, sorbisk, dansk
• Analfabeter 1%
• Religioner Protestanter 34,1%, katolikker 33,4%, uden tilhørsforhold og andre 32,5%
• Etniske grupper Tyskere 91,0%, tyrkere 2,5%, kroater, bosniere og serbere 1,6%, italienere 0,7%, grækere 0,4%, polakker 0,3%, andre 3,5%
• Valuta Euro = 100 cent
• Økonomi Service 64%, industri 34,5%, landbrug 1,5%
• BNP pr. indb. U.S. Dollars 26.670
• Klima Tempereret, med kølige, regnfulde vintre (koldere i øst og syd) og milde somre
• Højeste punkt Zugspitze 2.962 m