Spanien

Spanien dækker størstedelen af den Iberiske Halvø i det sydvestlige hjørne af Europa. Mod vest grænser landet til Portugal, mod nordøst til Frankrig samt det lille fyrstedømme Andorra. Mod vest og nord har Spanien kyststrækning ud mod Atlanterhavet og mod nord tillige mod Biscayen. Det smalle Gibraltarstræde adskiller landets sydspids fra Marokko, og den sydøstlige og østlige kystlinie vender ud mod den vestlige del af Middelhavet.

Den Iberiske Halvø havde allerede været beboet i lang tid, da romerne i slutningen af 200-tallet f.Kr. undertrykte de derboende keltere, iberere og baskere. Området forblev en romersk koloni, indtil vestgoterne i begyndelsen af 400-tallet e.Kr. invaderede det. I løbet af de næste tre århundreder blev området kristnet, men i 711 e.Kr. fulgte en invasion fra Marokko, hvilket kom til at danne grundlag for en blomstrende islamisk (maurisk) kultur, der varede i omkring seks århundreder. I 800-tallet vandt nordfra kommende, kristne indvandrere herredømmet over Catalonien i nordøst, og dermed begyndte de kristnes successive generobring af Spanien. I begyndelsen af 1200-tallet havde maurerne kun kontrol over Granada i syd.

Ægteskabet mellem Ferdinand 2. af Aragonien og Isabella 1. af Castilien i 1469 førte til en forening af de to mest betydningsfulde stater på halvøen, og da maurerne i 1492 blev definitivt fordrevet fra Granada, forenedes Spanien til ét rige under katolsk styre. Hermed begyndte et århundrede med spanske opdagelser og erobringer, hvor Spanien erhvervede sig kolonier i Central- og Sydamerika, samt Filippinerne i Sydøstasien. Derudover erobrede Spanien en stor del af Vesteuropa (Portugal, Holland, Østrig) samt en del af Italien.

Begyndelsen til Spaniens nedgangstid, dvs. fra at være en dominerende verdensmagt til en stat af sekundær betydning, kan føres tilbage til året 1588, da Filip 2. sendte sin mægtige armada på 130 skibe ud for at erobre det protestantiske England. Dette forehavende mislykkedes imidlertid, og nederlaget til englænderne blev enden på Spaniens overlegenhed til søs. I 1714 havde Spanien mistet samtlige europæiske besiddelser, og 1826 blev det tvunget til at afgive alle sine amerikanske kolonier med undtagelse af Cuba og Puerto Rico.

I 1794 blev Spanien invaderet af franske revolutionsstyrker. Disse blev imidlertid overvundet i 1814, og det spanske Bourbon-kongehus blev genindsat. I løbet af 1800-tallet og store dele af 1900-tallet blev Spanien destabiliseret af politisk uro samt en række militære revolter og krige. Stridigheder vedrørende arvefølgen førte i 1868 til afsættelse af Isabella 2. overgang til republik i 1873 og endelig til en militær opstand i 1874, der førte til genindførelse af monarkiet. I 1898 udkæmpedes en krig mellem Spanien og U.S.A., der endte med et nederlag for Spanien og efterfølgende resulterede i afståelsen af kolonierne Cuba, Puerto Rico og Filippinerne til U.S.A.

I begge verdenskrige forblev Spanien neutralt, men 1936-39 blev landet hærget af en bitter borgerkrig. I 1931 indførtes almindelig valgret, men efter valget af en republikansk, socialistisk-præget regering følte en af hærens officerer, Francisco Franco, sig i 1936 tilskyndet til at lede et oprør mod regeringen. Med støtte fra hhv. højre-orienterede, spanske tropper, det fascistiske Italien samt det nazistiske Tyskland – men på bekostning af 750.000 spanieres liv – sejrede Francos styrker omside. Franco blev indsat som statsoverhoved og hans diktatoriske regime varede indtil hans død i 1975. Umiddelbart derefter genindførtes monarkiet, og i juni 1977 afholdtes de første frie valg siden 1936. Ved en folkeafstemning i december 1978 godkendte spanierne en ny forfatning, der gjorde landet til et parlamentarisk demokrati med en konge som statsoverhoved. Parlamentet har to kamre, der begge vælges ved almindelig valgret samt for en periode på højst fire år.

Topografi

Over halvdelen af det spanske landareal er dækket af et centralt plateau, mesetaen, der har en gennemsnitshøjde på 700 m. Store dele af mesetaen er hård og ufrugtbar. Mod nord, nordvest, syd og sydvest er den omgivet af bjergkæder og gennemkrydses desuden af en lav bjergkæde, de castilianske bjerge. Plateauet afvandes af tre floder: På nordsiden af de castilianske bjerge af Douro og på sydsiden af Tejo og Guadiana. Alle tre floder løber fra øst mod vest og udmunder i Atlanterhavet.

I det yderste nordøstlige hjørne af landet – mellem de Iberiske Bjerge, der i nordøst omkranser mesetaen, og Pyrenæerne i nord – ligger et udstrakt lavlandsområde, gennem hvilket floden Ebro, der udspringer i Baskerlandet, løber sydpå til middelhavet. I det sydvestlige Spanien, på den anden side af bjergkæden Sierra Morena, der ligger i mesetaens sydvestlige hjørne, afvander floden Guadalquivir et andet stort, lavtliggende område. I det yderste sydøst ligger en kystbjergkæde, Sistema Pinibético. Her er Sierra Nevadas snedækkede bjergtinder samt landets højeste bjerg, Mulhacén.

Ca. 10% af Spanien er dækket af tæt skov. Størstedelen af skovene ligger i nord og nordvest, hvor klimaet er mere regnfuldt og fugtigt end i midt og syd. Bøg og eg er de mest fremherskende træsorter. På trods af den kendsgerning, at store dele af landet er goldt og dækket af lavt krat, samt at vandressourcerne er knappe, kan der dog i vid udstrækning høstes afgrøder. De mest frugtbare områder ligger i den nordlige del af landet, især i Ebrodalen. Her høstes betydelige mængder korn, grøntsager, frugt og oliven.

Med 1,5 mio. hektar vinmarker, fortrinsvis i den sydlige og østlige del af landet, er Spanien en af Europas største vinproducenter. Omkring 20% af Spanien er græsgange. Kvægavl og mejeribrug er i høj grad begrænset til de nordlige og svineopdræt til de sydvestlige egne. På mesetaen er fåreavl meget udbredt, medens der i mange af de mere golde regioner findes geder.

Industri og handel

Spanien har et bredt spektrum af mineralske ressourcer, men forekomsterne er sjældent særligt store. For at forsyne industrierne med brændstof må der importeres olie og gas. Industrierne er i vidt omfang koncentreret om de nordlige områder, fortrinsvis omkring de større byer som f.eks. Madrid og Barcelona. Spanien er en betydelig bilproducent, og flere multinationale automobilselskaber har produktionssteder i Nord- og Midtspanien. Stålproduktion og skibsbyggeri er blandt de mest betydningsfulde sværindustrier. Ved Barcelona ved Middelhavskysten, La Coru`na i det yderste nordvest samt i Cadiz i sydvest findes store skibsværfter. Den kemiske industri samt fiskeriet hører ligeledes til blandt de større erhvervsgrene. Spanien besidder en af verdens største fiskeriflåder, på trods af, at EU i de seneste år har indført restriktioner på grund af en alvorlig reduktion af fiskebestanden. Ca. 10% af den spanske arbejdsstyrke er beskæftiget inden for turistbranchen.

Regioner

Balearerne, Baskerlandet, Cantabrien, Castilla la Mancha, Castilla y León, Catalonien, Ceuta og Melilla, Extremadura, Calicien, Kanariske øer, La Rioja Madrid, Murcia, Navarra, Valencia

Fakta og tal

• Officielt navn Reino de Espana
• Regeringsform Konstitutionelt monarki med tokammer-system
• Hovedstad Madrid
• Areal 504.750 km2
• Tidszone GMT + 1 time
• Indbyggertal 44.077.000
• Forventet indb. 2015 39.018.000
• Befolkningstæthed 79,4 km2
• GNSN. levealder 79,1
• Børnedødelighed (pr. 1000) 4,9
• Officielt sprog Spansk (castiliansk)
• Andre sprog Catalansk, galicisk, baskisk
• Analfabeter 3%
• Religioner Katolikker 99,9%, andre 1%
• Etniske grupper Castilianske spaniere 72,3%, catalanere 16,3%, galiciere 8,1%, baskere 2,3%, andre 1%
• Valuta Euro = 100 cent
• Økonomi Service 68%, industri 21%, landbrug 11%
• BNP. pr. indb. U.S. Dollars 20.700
• Klima Tempereret, med milde, regnfulde vintre og varme, tørre somre; køligere og mere regnfuldt i nordvest
• Højeste punkt Mulhacén 3.478 m