Luxembourg

Storhertugdømmet Luxembourg er et af Europas mindste lande. Det ligger i den nordlige del af Europa. Mod vest deler det grænse med Belgien og i syd med Frankrig. Tre floder, der står i forbindelse med hinanden – Our, Sauer og Mosel – adskiller i øst landet fra Tyskland. Fra 900-tallet e.Kr. var Luxembourg en del af det Hellige Romerske Rige, men blev i 1354 et uafhængigt hertugdømme – ét ud af hundredvis af sådanne stater i middelalderens Europa. Luxembourg er dog den eneste stat, der indtil i dag har overlevet som uafhængig nation. I de mellemliggende år har landet været under østrigsk, spansk, fransk og hollandsk herredømme. I 1830 blev en del af hertugdømmet overtaget af Belgien, og i 1890 udskilte det sig fra Holland. Under begge verdenskrige blev Luxembourg besat af Tyskland, der i 1942 annekterede landet. Efter Anden Verdenskrig blev Luxembourg medlem af NATO. I 1957 var det en af medstifterne af det Europæiske Økonomiske Fællesskab, ligesom det har været en ivrig forkæmper for europæisk samarbejde Desuden var Luxembourg det første land, der i 1991 ratificerede Maastricht-traktaten. Luxembourg er et konstitutionelt monarki med storfyrsten som statsoverhoved, medens en premierminister leder det valgte statsråd på 21 medlemmer.

I den nordlige del af Luxembourg ligger Ösling. Dette tæt skovklædte, høje plateau, der er en del af Ardennerbjergene, dækker ca. 1/3 af landets samlede areal. Utallige floddale gennemskærer denne nordlige region, hvor der findes hjorte og vildsvin i overflod. Dette område er et forrevet og naturskønt område, men jordbunden er mager. I modsætning hertil er resten af landet i syd kendt under navnet Gutland eller Bon Pays (det gode land). Her findes sletter og bakker, der er dækket af frugtbar jord og vidstrakte græsmarker.

Jernlejerne i den sydlige del af landet bidrager til videreførelsen af en blomstrende jern- og stålindustri. Disse reserver er imidlertid ikke længere så rigelige, og betydningsmæssigt rivaliserer industrier som f.eks. fødevarefremstilling, kemisk industri og dækproduktion nu til dags med stålindustrien. En voksende servicesektor, især inden for bankverdenen, er i stadig større udstrækning blevet en central faktor for landets velstand. Gutland er stadigvæk et vigtigt landbrugsområde. Hvede, byg, kartofler og vindruer er de vigtigste afgrøder, og her findes en dyrebestand på over 5 mio. kvæg og 6 mio. svin. Befolkningen i Luxembourg er blandt de mest velstående i Europa. Arbejdsløshedsprocenten er lav og lønningerne høje, især blandt arbejderne i byerne.

Fakta og tal

  • Officielt navn Grand-Deuché de Luxembourg (Storhertugdømmet Luxembourg)
  • Regeringsform Konstitutionelt monarki med étkammer-sysstem
  • Hovedstad Luxmebourg
  • Areal 2.586 km2
  • Tidszone GMT + 1 time
  • Indbyggertal 449.000
  • Forventet indb. 2015 518.000
  • Befolningstæthed 173,6 pr. km2
  • Gnsn. levealder 77,7
  • Børnedødelighed (pr. 1.000) 4,7
  • Officielle sprog Lëtzebuergesch (moselfrankisk dialekt), tysk, fransk
  • Analfabeter 0%
  • Religioner Katolikker 97%, protestanter og jøder 3%
  • Etniske grupper Luxembourgere (franske og tyske) 70%, portugisiske, belgiske, spanske, hollandske og italienske minoriteter 30%
  • Valuta Euro = 100 cent
  • Økonomi Service 77%, industri 19%, landbrug 4%
  • BNP pr. indb. U.S. Dollars 44.000
  • Klima Tempereret, med kølige vintre og milde somre
  • Højeste punkt Burgplatz 559 m
VN:F [1.9.22_1171]
Din mening om artiklen
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>